Primære faneblade
Danni Hvidtfeldt
Jeg studerer til dagligt på Professionshøjskolen Metropols Ernærings- og sundhedsuddannelse.
Jeg er på linien for klinisk diætetik, hvilket primært omhandler sygdomspatologi og det ernæringsmæssige aspekt heri.
Efter afslutning på min professionsbachelor (juni '12), er planen at læse videre på en kandidat i Klinisk Ernæring, der tager 2 år og foregår på LIFE på Frederiksberg.
Udover studierne er jeg uddannet fitnessinstruktør v. Sats Danmark fra 2009, og arbejder som kundeservicemedabejder i en føtex for at få lidt penge i kassen. Derudover er jeg i oktober 2011 opstartet som frivillig for Røde Kors.
Min tilgang til både træningsråd og ernæringsråd er, at man bør lytte til velargumenterede, gode råd, og derefter forsøge at implementere det så det passer bedst muligt i ens egen hverdag.
Der findes ikke en ultimativ kostplan. Der findes ikke et ultimativt træningsprogram. Der kan gives tips, tricks, guidelines og gode råd i massevis, og herefter konstruerer du din egen, unikke sammensætning.
Mad handler ikke kun om overlevelse og sundhed. Mad handler om nydelse. Om socialt samvær. Om trøst. Om glæde. Om følelser. En kostvejleder, der fratager folk alt hvad de forbinder med afslapning, glæde, lykke og andre gode følelser, er en dårlig kostvejleder. Alle kan sige til folk: "Du skal droppe al sodavand, slik, kage, brød og sukker".
Tricket er at lære folk at benytte sundere alternativer, og lære dem at blive opmærksomme på deres egen eksistens i forhold til mad. At være opmærksomme på hvordan de lever deres liv. Herfra er det 100% folks egen beslutning hvilken vej de vælger at gå.
Jeg kan vise dig døren, jeg kan give dig nøglen, jeg kan sågar trykke håndtaget ned for dig og skubbe døren op; men du skal selv gå igennem den.
Medlem i 10 måneder 3 uger.