Armstrækninger (Begynder)

Armstrækninger er en klassisk øvelse, som de fleste kender, men alligevel er der mange meninger om hvordan de skal udføres. I denne video viser Poul Hansen hvordan du får mest ud af øvelsen.

Armstrækninger gør det muligt at træne skulder og bryst på en naturlig måde, da øvelsen tillader skulderen at bevæge sig mere frit i pressebevægelsen (sammenlignet med f.eks. bænkpres). Derfor rammer armstrækninger også skulderledets små stabiliserende muskler.

Du kan flytte fokus mere til triceps ved at føre albuerne ind til kroppen og samtidig placere hænderne tættere på hinanden. Denne form for armstrækninger er velegnede til at klemme det sidste ud af triceps eller som opvarmning til dine primære triceps-øvelser. Tager du derimod et bredt greb i din armstrækning flyttes fokus mere til brystet.

Hvis du oplever håndledssmerter i forbindelse med øvelsen kan du bruge såkaldte armstrækningshåndtag eller en almindelig håndvægt. Hvis du ikke har adgang til nogle af disse er det også en mulighed at tage dine armstrækninger på knoerne i stedet for håndfladen - husk dog at lægge noget beskyttende mellem dine knoer og det hårde gulv.

Poul Hansen er personlig træner. Videoen er optaget i The Gym på Østerbro i København.


Poul Haackers billede
Af Poul Haacker

Jeg har en lang baggrund fra fitnessbranchen, hvor jeg siden 1999 har hjulpet en lang ræk... Læs mere

Se på YouTube